Klientudsagn

”Det overraskede mig, hvor enkelt det var at ændre den negative spiral, vi oplevede hjemme hos os. Da vi først fandt ud af hvad konflikterne egentlig handlede om, foreslog Mette os nogle meget simple justeringer i hverdagen. Vi mærkede nærmest effekten fra første dag. Det har gjort en kæmpe stor forskel for os som familie. Vi vil på det varmeste anbefale forældrerådgivning hos Mette.”

– Jesper 42 år, far til tre piger på hhv. 4 år, 6 år og 7 år.

 

”Min mand og jeg har været til forældrerådgivning hos Mette 4 gange. Mette tog udgangspunkt i vores situation og guidede os på en respektfuld måde på sporet af, hvor vores mange konflikter med børnene kom fra. Da vi endelig fandt frem til årsagen, var det pludselig ikke så svært at ændre. Samtalerne hos Mette har også gjort, at vi som par har fået det bedre. Vi vil aldrig tøve med at komme tilbage igen, hvis behovet opstår.”

– Kristina Holm, mor til dreng på 7 år og pige på 10 år.

“Mette mødte mig med varme og ro og. Jeg følte mig meget hurtigt tryg, og det gav mig mulighed for at tømme mit hoved for alle de tanker og bekymringer, jeg gik med. Jeg har fået en forståelse for, hvorfor jeg bliver ved med at gøre ting som ikke er gode for mig. Det har gjort en stor forskel i mit liv, at jeg nu kan vælge at gøre noget anderledes. Mette har mine varmeste anbefalinger.”

– Kvinde på 38 år

 

“Mette har hjulpet mig til bedre at forstå mig selv. Jeg har i mange år haft det svært med mig selv og brugt rigtig meget tid på at være ked af det. Da jeg lærte mig selv bedre at kende, lærte jeg også at holde af mig selv. Jeg har lært at lytte til mig selv og passe på mig selv og som resultat af det, er jeg er en bedre udgave af mig selv i dag.”

– Özlem 29 år

 

“Jeg elsker mine samtaler hos Mette! Det er en gave jeg giver mig selv og jeg føler mig altid lettet og opløftet når jeg går derfra. Mette er varm og omsorgsfuld, hvilket gør at jeg føler mig tryg og værdifuld. Samtidig er hun super skarp og udfordrer mig lige der, hvor jeg, qua mine egne gamle mønstre spænder ben for mig selv. Mette lærer mig at passe på mig selv.
Alle burde give sig selv den gave at gå i terapi hos Mette.”

– Anne Mette, 51 år

”Vi købte et forløb hos Mette, da vores søn på 5 år kæmpede med rigtig mange bekymringer. Det har virkelig været en øjenåbner for os. Vi havde læst en masse om angst inden vi kom hos Mette, og syntes at vi havde prøvet alt. Men det var som om at lige meget hvad vi gjorde blev det bare værre.
Mette lærte os at forstå vores søn. Da vi først kærte at forstå ham, blev alting lettere. Vi fik en masse redskaber med fra samtalerne med Mette og pludselig kunne vi rent faktisk hjælpe vores søn når det blev rigtig svært. Den hjælp vi har fået hos Mette har været uvurderlig.”

– Kasper & Anne, forældre til dreng på 5 år.

“Vores datter på 14 år har haft samtaler med Mette gennem de seneste 3 måneder. Vi henvendte os til Mette, da vores datter mistrivedes og havde gjort det gennem en længere periode. Vi havde rigtig mange konflikter herhjemme og vi oplevede at hun lukkede sig mere og mere inde i sig selv. Mette fik hurtigt skabt kontakt til hende og vi begyndte ret hurtigt at mærke en forskel på vores datter. Det var altid en lettet pige vi havde med hjem efter samtalerne hos Mette. Hun blev mere glad, mere fri og konfliktniveauet dalede betydeligt. Det bedste af det hele er, at vi føler vi har fået vores datter tilbage. Vi anbefaler Mette til alle på vores vej.”

– Morten & Louise, forældre til pige på 14 år.

Foredraget: Forstår du din teenager? – og forstår din teenager dig?

“Mette gav os forældre og personale et godt og vigtigt oplæg om teenagerens hjerne, hvordan vi bedst forstår vores teenagere, og hvordan vi skaber en ærlig og omsorgsfuld relation til dem uden at forfalde til kun at stryge dem med hårene.

Efterfølgende har der været talt om og henvist til Mettes oplæg, som alle var meget begejstrede for. I personalegruppen bruger den viden vi fik i det daglige samarbejde med forældrene.

Vigtig pointe fra aftenen, som sad lige i skabet: Teenagere er ikke små voksne – de er store børn.”

– Jette Bjørn Hansen, Skoleleder på Frederiksbjerg Skole

 

“I sit foredrag om teenagehjernen præsenterede Mette vigtige pointer, som var yderst relevante for både forældre og lærere. Mette er en fremragende foredragsholder, der veksler mellem teori og praksis, så alle går derfra med bud på konkrete tiltag og med en ny viden, der skaber større forståelse for teenagere.”

– Lisbet Dahl Randbøll, lærer i udskolingen, Frederiksbjerg Skole

 

Foredraget: Robuste børn og robuste voksne

“Vi har i haft besøg af Mette til et forældremøde, hvor hun gav et oplæg om robuste børn og voksne. Hun definerede robusthed ud fra dagligdags eksempler som både forældre og medarbejdere kunne forstå. Mette forklarede hvordan hjernen reagerer i forskellige situationer og gjorde rede for hvorfor robuste børn kræver robuste voksne. Mette talte herfra om vigtigheden af, at hver familie kigger indad og fokuserer på hvad der virker for lige præcis dem, fremfor at lader sig styre af diverse idealer og sociale medier. En meget inspirerende og lærerig aften, som såvel forældre som medarbejdere kunne bruge efterfølgende. Vi har modtaget rigtig mange positive tilbagemeldinger på foredraget.”

– Helle Sønnichsen, Pædagogisk leder i Amaliegården