De fleste familier oplever på et eller andet tidspunkt at være påvirket af sygdom, kriser og konflikter.

Hvis I er i en situation, hvor I oplever fysisk eller psykisk sygdom, misbrug, selvmord, skilsmisse, traumer eller andre svære livsomstændigheder, er det afgørende, at I taler med jeres barn om det. – For hvad børn IKKE ved, har de ondt af!

Jeres barn mærker, at noget er galt også, selvom I ikke siger det til dem. Børn fornemmer alt og ved meget mere, end vi tror – også helt små børn.

I mange tilfælde vil børn undlade at spørge ind til eller fortælle om deres fornemmelser. Det gør de for at beskytte deres forældre. På nøjagtig samme måde som forældre ønsker at passe på deres børn, ønsker børn også først og fremmest at passe på deres forældre.

Det betyder, at når forældre har det svært, er triste, stressede eller urolige, gør børn alt, hvad de kan for at tilpasse sig. Nogle børn er så gode til at tilpasse sig, at vi slet ikke opdager de bekymringer, de går med. Vi kan komme til at gå i den tro, at børnene ikke er mærket af forældrenes krise, fordi alt umiddelbart tyder på, at barnet trives.

Men jeg vil gerne slå fast at alle børn, der lever i et familiemiljø, der er ramt af sygdomme eller kriser, er påvirkede. Den største konsekvens for barnet i sådan en situation, er at de ofte kommer til at vende det indad. Uroen, de bange anelser, fornemmelsen af at noget er galt kan få barnet til at tro, at det er dem der er skyld i, at deres forældre har det svært. De kan komme til at tro at de er grund til krisen i familien.

Når forældre ikke taler med børn om krisen, er det ofte ud fra et ønske om at beskytte barnet mod sandheden ud fra novicen, som var meget udbredt for 30-40 år siden, nemlig at ”Det børn ikke ved, har de ikke ondt af”. Men i dag ved vi heldigvis bedre. Tavshed skåner ikke barnet. Tavsheden lader barnet i stikken.